Introduktion
Hvis du overvejer at søge et job hos Linkage, er der givetvis en masse spørgsmål du gerne vil have besvaret. Vi har imodsætning til egen tidligere praksis valgt at lægge langt mere materiale på vores website om os selv, således at du forhåbentlig kan finde svar på mange af dine spørgsmål inden du overhovedet begynder at bruge tid på en ansøgning.
Vores forventning er at ganske mange potentielle ansøgere meget hurtigt vil opdage at Linkage på ingen måde er en virksomhed for dem. På den anden side har vi også en forventning om at lige netop den type mennesker vi gerne vil ansætte og dele vores arbejdsdag med hurtigt på de følgende side kan se, at Linkage netop er den sjældne arbejdsplads de længe har ledt efter. Hvis du tilhører sidste kategori, glæder vi os til at høre fra dig.
Vi vil anbefale at du læser alle sider på www.linkage.dk/job inden du skriver en ansøgning. Når du har læst og kigget på siderne, ved du præcis hvad vi forventer af dig, og du ved også hvad du kan forvente of os.
På den måde kan forventningerne afstemmes inden vi bruger tid på hinanden. Det afspejler iøvrigt også den måde vi generelt arbejder på.